Magisk Junior Weekend 2010

I den forgangne weekend (10-12 september) havde Team Pegani igen samlet unge tryllekunstnere mellem 10-20 år til et par lærerige dage i Horsens.  I år måtte arrangørerne allerede flere uger før melde alt udsolgt, da byens gamle teater maksimalt kan bære 100 deltagere. 

På programmet var bl.a. seminarer med Marc Oberon (som Pegani i samme anledning sendte på en tur rundt i Skandinavien) , Henning Nielsen (alias Cheff Magic, der vandt 3. Pris i comedy ved FISM) og Jan Hellesøe (tidligere del af Star Magic og nu Rune Klans højre hånd). Desuden stillede en lang række af Danmarks professionelle og erfarne tryllekunstnere op som hjælpere og lærere, bl.a. i 10 forskellige workshops, hvor deltagerne kunne fokusere på præcis det de er mest interesseret i. Vinderen af scenekonkurrencen blev Rune Heen, med noget så sjælden som politisk trylleri og 1. pris modtager i close-up blev Anders Lilleøre. Søndag afsluttedes med et flot gallashow, hvor også svenske Felix charmerede og imponerede publikum. 

”Af alle de ting vi går og gør, er Magisk Junior Weekend noget af det vi allermest glade for”, fortæller Steen Pegani. ”Det er fantastisk at opleve hvordan 100 drenge (og i øvrigt i år kun drenge) på tværs af alder og baggrund, kan danne netværk og hygge sig så meget med hinanden med magien som eneste fællesnævner”. 

Tjek facebook-gruppen her www.facebook.com/home.php?#!/group.php?gid=31796774531&ref=ts for fotos videoklip og kommentarer fra deltagerne. 

Det var i år 13. gang at arrangementet fandt sted, og tidligere seminarholdere på Magisk Junior Weekend tæller gode folk som bl.a. Lennart Green, Joshua Jay, Gregory Wilson, Henry Evans, Darwin Ortiz, Rune Klan, Tom Stone, Jarle Leirpoll, Helder Guimaraes, Joachim Solberg, Jay Scott Berry, Søren Pilmark og Shawn Farquhar. 

 

 

Mange hilsener Steen Pegani www.pegani.dk

Lämna ett svar

Din e-postadress kommer inte publiceras. Obligatoriska fält är märkta *

Denna webbplats använder Akismet för att minska skräppost. Lär dig hur din kommentardata bearbetas.